søndag den 9. august 2009

Dover Landscraper | Det aksiale anlæg


Introduktion
Hvor det bløde, åbne, grønne landskab amputeres af havet, blottes dets indre. Det hvide siver ud af klipperne, ned og blander sig med havet og gør det mat og irgrønt. Hvis man påfører et snit eller skræller i landskabsmassen ville det åbne op til det hvide indre. Den grønne beplantning vil forsøge at genvinde det tabte ved at dække det som et sår, for da at efterlade et ar som en kamufleret fordyb¬ning. Det er i dette ar eller i denne fordybning hvor den fabrikerede rumlighed ønskes opstå.
Ved at skrælle huden af landskabet vil jeg afsløre den ”underlæggende” bygning og give aksial ankomst til vandet. Ved at subtrahere eller addere masse til landskabet vil bygningen opstå. Som nedgravede fæstningsværker med afslørende punkter i landskabet. En ganglinje der skærer sig gen¬nem terrænet. Gravende sig ned i og løftende sig op over.


Det givende / Uforgængelige
Den Grønne hud og den hvide masse. De dramatiske snit og havets amputering af landskabet. Den hvide kalk reflekterer lyset og afspejler områdets og himmellysets atmosfære. Kalken er formbar og udgør massen af landskabet ved Dover. Det er i denne masse at der kan skabes rumligheder i aksen. De gamle tunneller og fæstningsværker fra krigen fortæller mig hvordan man bygger sig ned i, og sammen med, præcist dette landskab. Klippernes vertikale hvide flade står og udveksler scenografien med havets horisont.

Det tilførte / Forgængelige
Anlægget tænkes som museum. En dikterede fordybning, indtaget og funktionstildelt med et muse¬ums nødvendigheder. Et frit flydende rum der absorberer sin aktivitet i dynamiske noder. Noderne kan være en fysisk aktivitet, en dans, en funktionsboks, et oplyst område, hvis intensitet kan sprede sig i begge retninger og optage den nødvendige plads, kulminere med andre noders intensitet og sende ekkoet tilbage som en ny oplevelse, for derefter at dø ud.

Det Forgængelige i Det Uforgængelige


[Metapolis Dictionary of Advanced Architecture: City, Technology and Society in the Information Age s.389
]
Landscrapers can have the quality of artificial caves in whitch the building disappears into the land. The Design of Landscrapers is an act of making a nature rather than replacing nature with human order.


Prologus (fra program)
“Med en opfattelse af landskabet som en
krop, som en masse, har jeg igennem mit
program tydeliggjort de topografiske operationer
jeg har tænkt mig at påføre.
Objektet er en akse. Et uendeligt rum
der absorberer det tilførte. Noder samlet i
klynger, spredte ordner og faste rytmer.
Denne generiske akse har ingen iboende
funktion eller program. Den opstår af intet
og slutter derfor i intet. Den generiske
akse har intet center men er en række af
noder. Distancen mellem noderne følger
deres intensitet. Vibrationer ekkoer ud i
det uendelige.
I dag skærer aksen igennem landskabet
øst for Dover. Det er ved dette punkt, på
dette tidspunkt, at aksen optræder som
anlæg”





Type: Skoleprojekt

År: 2008

Program: Kultur, Landskab, Museum

Ingen kommentarer: