Viser opslag med etiketten Skoleprojekter. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Skoleprojekter. Vis alle opslag

onsdag den 30. marts 2011

Atelier | Kontor - Setenil de Las Bodegas - Spain - Nye renderinger

Ankomsten set fra syd
Den vestlige indevæg med den skjulte trappe
Plan og diagrammer

Situationsplan: Ankomsten fra Setenil der ligger mod syd-øst


Type: Skoleprojekt

År: 2004

Program: Atelier, Have, Beboelse

Beskrivelse:
Førstårs opgave. Kunstnerens proces udstiller sig i facaden der konstant ændre sig. Trapperne er gemt ind i væggen, så mest muligt vægareal er holdt frit.
Kunstneren kan trække sig tilbage, op i trækronerne over sine værker.

mandag den 28. februar 2011

Approach the Coast - Publication

Et af mine tidligere projekter - Dover Landscraper - er blevet udgivet i dette værk fra 2009 fra Arkitektskolen Aarhus.


Vore kyster er et centralt emne i klimadebatten. Øget vandstand betyder store fysiske forandringer. Approach the Coast udfolder en bred vifte af tilgange til kysten. Fra arkitektoniske forslag til bearbejdning af konkrete lokaliteter i både Danmark og Europa til konceptuelle bidrag, der mere abstrakt kredser om kysten som begreb og metafor.


Approach the Coast giver et mangfoldigt og nuanceret billede af kysten som fænomen, som konkret lokalitet og som arkitektonisk potentiale. Det sker gennem studieprojekter, metodologiske og pædagogiske oplæg og forskningsrelaterede tekster og projekter. Lokaliteterne tæller Blokhus, Tøndermarsken, Mandø, Københavns Havn, Dover og Rügen med hver deres særegne geografiske og topologiske træk.
Bogen er resultat af et kombineret forsknings- og uddannelsesforløb på Institut for Arkitektur, Arkitektskolen Aarhus.


mandag den 10. august 2009

Nautikum | Maritimt videns og demonstrationscenter på Refshaleøen i København


Med den maritime industri som udgangspunkt og en undersøgelse heraf har jeg skitseret en bygning. Opgaven har taget udgangspunkt i en bybygningsskala der er fastsat nærmere ud fra dataindsamling, program og kontekstanalyse.

Afgangsprogram fra min kandidat på Aarhus Arkitektskole


Indgangsvinklen har været igennem de funktioner og æstetikker der ligger til grunde for udarbejdning af Det Blå Danmarks produkter, at overføre deres unikke egenskaber og udtryk til en bygning. Det er her igennem historiefortællingen bliver til den skitserede bygning. Et narrativ, med den maritime udvikling som omdrejningspunkt.


Bygningen bliver til som en tolkning af skibsbygningsmaskinen. Sektionsinddelinger af de enkelte oprationer er grundlag for formen. I håndtegninger udvikles denne form og viderebearbejdes i model.










Type: Afgangsprojekt

År: 2009

Program: Sekretariat, Konference, Udstilling, Restaurant, Kultur, Park

søndag den 9. august 2009

Byens Silhuette | Et kvarterhus på PLAÇA DEL POBLE ROMANI


Kvartershuset på placa del poble romani er en fortælling om det romanske folk. Et folk kendt for deres håndværk, flamingodans og deres restløse migration. Bygningens rumadskillelser består af flytbare finervægge der former lokale bysilhuetter.

DET REJSENDE REGISTRERINGSREDSKAB
/// Ulegemliggørelse af byen | Disembodiment
dis·em·bod·y (dsm-bd)
tr.v. dis·em·bod·ied, dis·em·bod·y·ing, dis·em·bod·ies
1. To free (the soul or spirit) from the body.
2. To divest of material existence or substance.
http://www.thefreedictionary.com/disembodied
Registreringer af byens gader, bygninger, pladser og torve. Med kamera og transparent som optik affotograferes disse i den skala som de mødes. Kroppen er centrum og udgangspunkt, og horisonten er målepind. Silhuetten tegnes. Mødet mellem byen og himlen. Byens kontur fortæller om bevægelsen og skalaen på ruten og tolker sine egne overgange. Billedet ulegemeliggøres for at byen kan genindsættes i koncentreret form så mennesket igen på ny kan male den bekendte kulisse.
Byens silhuetter samles i et kartotek der tilsammen udgør dens DNA. Figurerne bliver ikonografisk og får en symbolsk værdi. Nogle konturer er genkendelige andre udefinerbare, men ens for alle er at de fastlåser skalaen for den måde kroppen møder rummet på.

Epilog
Det rejsende folk vender tilbage. De slår sig ned over kortere
og længere perioder.
Hjem er hvor de spreder deres tæpper ud.
I denne bygning hvor mødet og åbenheden er altafgørende
og måden man husker byen på når menneskene er væk.
Den rejsende registrering er manifesteret og silhuetten kan
tegnes.



Type: Skoleprojekt

År: 2008

Program: Kultur, Pavillion, Plads

Dover Landscraper | Det aksiale anlæg


Introduktion
Hvor det bløde, åbne, grønne landskab amputeres af havet, blottes dets indre. Det hvide siver ud af klipperne, ned og blander sig med havet og gør det mat og irgrønt. Hvis man påfører et snit eller skræller i landskabsmassen ville det åbne op til det hvide indre. Den grønne beplantning vil forsøge at genvinde det tabte ved at dække det som et sår, for da at efterlade et ar som en kamufleret fordyb¬ning. Det er i dette ar eller i denne fordybning hvor den fabrikerede rumlighed ønskes opstå.
Ved at skrælle huden af landskabet vil jeg afsløre den ”underlæggende” bygning og give aksial ankomst til vandet. Ved at subtrahere eller addere masse til landskabet vil bygningen opstå. Som nedgravede fæstningsværker med afslørende punkter i landskabet. En ganglinje der skærer sig gen¬nem terrænet. Gravende sig ned i og løftende sig op over.


Det givende / Uforgængelige
Den Grønne hud og den hvide masse. De dramatiske snit og havets amputering af landskabet. Den hvide kalk reflekterer lyset og afspejler områdets og himmellysets atmosfære. Kalken er formbar og udgør massen af landskabet ved Dover. Det er i denne masse at der kan skabes rumligheder i aksen. De gamle tunneller og fæstningsværker fra krigen fortæller mig hvordan man bygger sig ned i, og sammen med, præcist dette landskab. Klippernes vertikale hvide flade står og udveksler scenografien med havets horisont.

Det tilførte / Forgængelige
Anlægget tænkes som museum. En dikterede fordybning, indtaget og funktionstildelt med et muse¬ums nødvendigheder. Et frit flydende rum der absorberer sin aktivitet i dynamiske noder. Noderne kan være en fysisk aktivitet, en dans, en funktionsboks, et oplyst område, hvis intensitet kan sprede sig i begge retninger og optage den nødvendige plads, kulminere med andre noders intensitet og sende ekkoet tilbage som en ny oplevelse, for derefter at dø ud.

Det Forgængelige i Det Uforgængelige


[Metapolis Dictionary of Advanced Architecture: City, Technology and Society in the Information Age s.389
]
Landscrapers can have the quality of artificial caves in whitch the building disappears into the land. The Design of Landscrapers is an act of making a nature rather than replacing nature with human order.


Prologus (fra program)
“Med en opfattelse af landskabet som en
krop, som en masse, har jeg igennem mit
program tydeliggjort de topografiske operationer
jeg har tænkt mig at påføre.
Objektet er en akse. Et uendeligt rum
der absorberer det tilførte. Noder samlet i
klynger, spredte ordner og faste rytmer.
Denne generiske akse har ingen iboende
funktion eller program. Den opstår af intet
og slutter derfor i intet. Den generiske
akse har intet center men er en række af
noder. Distancen mellem noderne følger
deres intensitet. Vibrationer ekkoer ud i
det uendelige.
I dag skærer aksen igennem landskabet
øst for Dover. Det er ved dette punkt, på
dette tidspunkt, at aksen optræder som
anlæg”





Type: Skoleprojekt

År: 2008

Program: Kultur, Landskab, Museum

onsdag den 5. august 2009

Megatrend: Turisme | Den punktvise infill - Balat-Fener





Type: Skoleprojekt

År: 2007

Program: Overnatning, Kultur, Park, Turisme

Beskrivelse:
Som eksemplificeringsområde har jeg valgt Balat (Istanbul), hvor jeg foretog mine registreringsøvelser.
Balat ligger mellem den gamle historiske bymur mod vest (tilbage fra den byzantinske periode) med ryggen mod bakkerne der omkranser regionen i den anden retning. Mod øst møder det den gamle historiske bydel, som er Istanbuls hovedattraktion. Den urbane struktur er en knap så stringent, men meget tæt bebygget, gridstruktur der dækker området for foden af bakkerne. De arkitektoniske karakteristika for området er et miks af smalle, høje, huse, -religiøse bygninger og lige gader som deles om bilerne og fodgængerne.
Balat er et område med mange historiske bygninger og kunne i sig selv blive en turistattraktion hvis det fik muligheden. Der er ingen turister i gadebilledet og heller ingen faciliteter for dem. Så man kan sagtens sige at området er totalt lukket for turistovernatninger og turistfærdsel.

Området Balat er et lille område der ikke tåler en for voldsom indgriben. Som en del af området omkring Det Gyldne Horn skal Balat – Fener -distriktet forvente en fremprovokeret vækst i turisttilstrømningen. Problemet er, at Balat er så tæt bebygget at hvis man skulle placere et hotel i en skala der kunne optage store mængder turister, ville områdets skala blive brud. En mapping af området viser at der er omkring 180 ledige bygninger eller ubebygget grunde, hvor af de 3 er større grunde med mulighed for større koncentration af overnatningsformer.
De ledige grunde ligger spredt og er små og på trods af den spraglede sammensætning af hus fremstår området dog meget homogent.

For det første ville Balat som område blive attraktivt hvis der var flere funktioner/ begivenhedspunkter som turisterne og de lokal kunne benytte sig af. F.eks. en restaurant, et møntvaskeri, en café, et atelier, en netcafé, koncerter osv.
Det næste er hvordan man får turisterne ind. Strategien skal tage afsæt i kravet om øget overnatningskapacitet og er baseret på et organisatorisk indgreb i området Balat, liggende ved Det Gyldne Horn. Der skal findes andre former for indkvartering og placeringsmuligheder som er pladsudnyttende og bruger det tomme og eksisterende grunde og ikke pladskrævende som skubber til, og overtager, allerede indtaget areal i byen.
Turister skal indsættes med en minimal påvirkning af området. Turisterne skal møde beboerne på deres præmisser, så de lokale altid har overtaget på området, og det ikke bliver en kulisse af sig selv. Overnatningsformen behandles konceptuelt og de nye kvaliteter/ begivenhedspunkter organisatorisk.

Jeg har derfor som målsætning valgt en punktvis infill strategi hvor man placerer nye kvaliteter/ begivenhedspunkter for turister og lokale som fragmenterede enheder, spredt ud over hele området.
Disse punkter skal have som formål, at engagere de lokale, ved at tilbyde aktiviteter også de kan benytte. Turistovernatningsstederne skal organiseres og placeres så de ikke isolerer turisterne fra de lokale og de skal placeres i konteksten så de passer i skalaen. De nye begivenhedspunkter skal spredes ud som punkter i kvarteret og giver deres enkeltes funktion, til lokalområdet. Disse begivenhedspunkter skal da bidrage genererende til at de lokale skal lade sig engagere. Derved bliver beboerne en del af områdets udvikling til turistovernatningssted og man undgår at der opstår et område for ”os og dem”, og da de nye begivenhedspunkter også er for de lokale undgår man den sæsonbetonede brug af området og gør det aktivt året rundt.

Villa OC 1








Nutiden enfamiliehuse er en banegård. Mennesker kommer og går i en umættelig strøm og perioden kan strække sig fra korte glimt, til det uendelige. Dette stiller et krav til vores bolig om omstillingsparathed. Spørgsmålet er, hvordan gør man en bolig omstillingsparat og brugbar fra små mængder af mennesker, til at kunne huse en hel familie på 5-6 personer, uden at boligen giver afkald på sine tillagte egen-skaber som samlingspunkt og fast base. Jeg har tage udgangspunkt i Rem Koolhaas Villa Dall’Ava, hvor man placerer beboelsen på taget af det offentlige modul, der præcis som mine intentioner markant adskiller det halvoffentlige fra det private, og hvor det samtidig udstiller det of¬fentlige rum og isolerer det private. Huset skal have en tydeligere adskillelse, af dets sociale og private funktioner. Hvor huset førhen var et monument, der udstrålter din sociale status og holdning, er denne samfundsadskillelse udvisket og huset indeholder nu flere identiteter end én familie som helhed. Boligen skal skabe rammer. Neutrale eller udtryksfulde, frie eller dikterede. Enhver bolig kan drejes ind på en vis levevis, men den endelige brug kommer først til udtryk i den ukendte X-faktor som er beboerne. Det er bygningens egenskab til at absorbere disse beboere der gør den brugbar. Med udgangspunkt i ovennævnte konklusion har jeg valgt at studerer mig frem til en grund der kan arbejde sammen med mine volumenstudier. Der er stillet et krav til at bygningen er i min 2 etager. Men ikke om det er to etager eller om det er to for¬skudte plan. Boligen endte med at indeholde begge.

Type: Skoleprojekt

År: 2005

Program: Enfamiliehus